Når græs og græsblandinger høstes med henblik på at fremstille et foder der kan gemmes, så er der grundlæggende to veje at gå:

1. Græsset kan tørres så meget, at svampesporer ikke kan leve i det. Dette er hø. Godt hø som kan holde hele vinteren skal have en tørstofprocent på mindst 82 % og selv da, er det modtageligt over for luftens fugt som kan gøre, at især de yderste høballer i stakken alligevel bliver så fugtige at svampe kan leve i dem. For at beskytte høet kan man fx lagre det under et lag af halm eller man kan pakke hver balle ind. Sådanne indpakkede høballer kan slet ikke skelnes fra wrapballer, selvom wrap er et helt andet produkt som vil blive beskrevet i det følgende.

2. I stedet for at tørre græsset kan man presse det hårdt sammen og opbevare det i lufttæt emballage. Herved igangsættes en gæring som når den forløber korrekt giver et holdbart foder som p.g.a. fravær af ilt og evt. lav pH ikke bliver angrebet af skadelige mikroorganismer. Sådanne produkter kan gå under mange navne fx ensilage, wrap, wraphø, silawrap og ensileret hø. I Danmark er det oftest sådan at ensilage anvendes om det fugtigste produkt med lavest pH-værdi. Denne form for ensilage er typisk velegnet til køer, får, geder, høns m.m., men er generelt uegnet til heste som kan have svært ved at tåle den lave pH-værdi. Wrap bruges generelt om et mere tørt produkt med en lidt højere pH-værdi. Det er ofte et produkt der er lavet med henblik på at egne sig som foder til heste, men det kan også være velegnet til køer, får, geder, høns m.m. afhængig af bl.a. produktets indhold af energi og protein. Nogle går så videre og siger, at wraphø er endnu tørrere en wrap eller at wraphø endog skulle være tørt hø indpakket i plast, men her anvendes begreberne så forskelligt at det er nødvendigt at spørge sig frem der hvor man køber sit grovfoder. Moderne ballepressere kan måle fugtprocenten undervejs og derfor kender mange producenter vandindholdet i deres produkt uanset om der i øvrigt er lavet analyse på produktet eller ej.