Når du vælger grovfoder med analyse får du viden om dit grovfoder som du ikke bare kan slå op i en bog. Måske er denne viden vigtig for dig, eller måske har den i praksis lille betydning for dig i dit dyrehold. Det kommer an på rigtig mange forhold hvoraf nogle væsentlige bliver omtalt her. Gentagne undersøgelser har vist at indholdsstofferne i grovfoder kan variere rigtig meget også selvom produkterne på papiret er ens fx samme græsblanding, samme gødningstype, samme slættidspunkt. Det betyder, at hvis det er vigtigt for dig at kende indholdsstoffernes fordeling i dit grovfoder, så skal du vælge grovfoder med analyse.

Nogle af de forhold som kunne gøre det nyttigt for dig at vælge grovfoder med analyse kunne være:

• Dine dyr har en kendt lidelse som i høj grad påvirkes af deres foder. Det kan fx være EMS eller forfangenhed hos heste hvor det er vigtigt at begrænse foderets sukkerindhold mest muligt. Husk: Fruktan er et sukkerstof, så hvis du kan finde et grovfoder med et lavt sukkerindhold, så vil fruktanindholdet også være lavt. Nogle år kan det være rigtig svært at opdrive grovfoder med et lavt indhold af sukker. Hvis det skulle ske, eller hvis dit grovfoder er uden analyse så kan du overveje at udvande høet i op til en time.
• Du har avlsdyr eller dyr i vækst eller hård træning. Disse dyr har brug for tildeling af en hvis mængde protein for at kunne vokse, præstere eller ernære deres afkom. Ofte tilkøbes dyrt proteinholdigt kraftfoder til avlsdyr, opdræt og præstationsheste, men hvis proteinindholdet i grovfoderet er tilstrækkeligt højt kan dette kraftfoder være helt overflødigt eller i nogle tilfælde direkte skadeligt.
• Du bruger et foderprogram til at udregne dine dyrs ration. Foderprogrammet kender kraftfoderprodukternes næringsindhold med stor nøjagtighed, men hvis du bruger grovfoder uden analyse, så kan du i praksis ikke regne ud hvilke former for kraftfoder og evt. tilskud der er behov for sammen med grovfoderet.

Der kan altså være både økonomiske og sundhedsmæssige gevinster ved at vælge grovfoder med analyse, men det er vigtigt også at holde sig for øje hvordan sådanne analyser udføres og hermed hvad deres begrænsninger er. For det første, så er enhver analyse baseret på en stikprøve. Ofte er der kun taget grovfoder ud fra en enkelt balle eller måske 2-3 baller ud af et stort parti på flere hundrede baller. Som tidligere skrevet, så kan der være store forskelle på tilsyneladende ens grovfoder og derfor kan det diskuteres hvor meget klogere man egentlig er blevet hvis man baserer sine fodringsbeslutninger på en enkelt analyse udtaget fra en enkelt balle. Fra landmandens perspektiv så betales en pris for hver analyse som laboratoriet skal lave, så derfor er det meget almindeligt kun at lave en analyse på et parti grovfoder fx fra samme høsttidspunkt og samme mark. Allerede ved to analyser af samme parti vil der i gennemsnit være opnået langt mere end den dobbelte indsigt: Ligger analyseresultaterne langt fra hinanden tyder det på en stor variation i marken og ligger de tæt op ad hinanden, så tyder det på mindre variation i marken. Det er også fint hvis en analyse er baseret på materiale fra mere end én balle. På denne måde opnås en form for gennemsnit for marken, men uden, at opnå nogen viden om variationen. Fx kan et gennemsnitligt sukkerindhold skyldes at sukkerindholdet er gennemsnitligt på hele marken, eller at det i nogle områder er lavt og i andre områder højt fx hvis marken ligger i et varieret terræn, er blevet gødsket uens, har oplevet varierende grad af vandmangel eller andet.

Summasumarum: Hvis næringsindholdet i grovfoderet er rigtigt vigtigt for dig, så kan det være pengene værd at finde et foder som er analyseret mere end én gang eller evt. selv at bekoste at få lavet to eller flere analyser af samme parti.

Omvendt: Hvis dine dyr trives og du løbende tilpasser dyrenes ration efter deres huld, så er det ikke sikkert, at analyser er væsentlige for dig. Husk også på, at hvis dine dyr går på græs samtidigt med at de fodres, så er der samme usikkerhed om græssets næringsindhold som der er om næringsstofferne i hø og wraphø.